Kontakt: +45 3313 0260 | re-bag@re-bag.com

CSR Artikel - Papirposer kontra plastikposer

Er papirposer, der ofte kun bruges én gang - godt eller skidt for miljøet i forhold til de traditionelle supermarkeds plasticposer, der måske i gennemsnit bliver brugt 1-5 gange?

Det korte svar er begge dele!

At være miljøvenlig og bæredygtig handler i høj grad om adfærd - også når det drejer sig om brugen af papirposer.

Ofte bliver de papirposer vi køber i supermarkedet, eller dem vi får i tøjforretningen, gårdbutikken eller andre steder, brugt til at transportere de købte varer hjem og så bliver de smidt ud – ofte ikke engang brugt som skralde pose, som vi nok ville gøre med en plasticpose.

Men når vi alligevel syntes det er en god idé at vælge papirposen fremfor plasticposen, handler det om det klimaregnskab som papiret indgår i.

1) Papir laves af træ

2) Træer optager CO2, og når et træ vokser optager det mere CO2 end det afgiver når det ”ånder”. Så snart træet er fuldt udvokset vil det afgive lige så meget CO2 som det optager.

Når træet så bliver gammelt og forfalder vil det begynde at afgive mere CO2 end det optager og når det er helt dødt og nedbrydes i naturen frigives al den CO2 som træet har optaget igen i atmosfæren.

Så hvordan får vi bundet mere CO2 samt fastholdt CO2en i træet?

De lavt hængende frugter!

Vi skal plante mere skov (flere m2 – mange flere!) og den skov vi planter skal vi hugge ned og anvende til træprodukter for derefter at plante nye. Det træ vi fælder og bruger i træprodukter til f.eks. møbler, husbyggeri osv. gemmer på en masse kulstof og kan holde på det i mange år.

Flere træer i verden og flere produkter af træ vil hjælpe med at trække CO2 ud af atmosfæren.

Derfor anbefaler vi engangs papirposer i stedet for engangs plastikposer!

Men vi kommer ikke uden om, at det allerbedste er at købe en bomuldspose, genbrugs plastiktaske eller én i jute som man genbruger igen og igen og igen – mange hundrede gange!  

Citat: ”En dansker udleder i gennemsnit cirka 10 ton CO2 om året. Et hugstmodent træ indeholder i gennemsnit 5 ton CO2. Meget forsimplet kan man sige, at vi hver især skal plante to træer om året, for at være CO2-neutrale. Dog: Der skal plantes en del træer for at få et stort og hugstmodent træ ud af det”.

Kilde og Citat: Fra træ.dk Artiklen: FOTOSYNTESE – SKOVENS HJÆLP TIL KLIMAET?

Hvordan hjælper skoven klimaet?